At være pårørende til angst kan være en følelsesmæssig rutsjebanetur. Det kan føles så overvældende og forvirrende at forstå, hvordan angst kan påvirke en voksen person, og hvordan man bedst kan hjælpe dem med at tackle deres angst.
Men det vigtigste er at huske på, at du som pårørende kan spille en afgørende rolle i at hjælpe din elskede med at overvinde deres angst. Du kan være en livline for dem, når de føler sig fanget i en følelsesmæssig tåge, og du kan hjælpe dem med at finde vej tilbage til lyset.
Det første skridt er at opbygge en grundlæggende forståelse af, hvad angst er, og hvordan det påvirker personen. Ved at lytte aktivt og anerkende deres følelser kan du hjælpe din elskede med at føle sig forstået og accepteret.
Husk at ingen bærer skylden
Men det er vigtigt at huske på, at ingen er skyld i angsten. Hverken den angstramte eller de nærmeste pårørende kan tage skylden for, at angsten er dukket op. Det er en ubuden gæst, der kan være så plagsom og udfordrende for alle involverede.
Hvis du er en forælder til et barn med angst, kan du sikkert genkende følelsen af selvbebrejdelse og dårlig samvittighed. Det er helt naturligt at have disse følelser, men det er vigtigt at huske, at angst ikke er din eller nogen andens skyld. Det er en udfordring, som I alle sammen står overfor, og I kan arbejde sammen for at hjælpe jeres elskede med at tackle angsten.
Som pårørende kan det være svært at forstå, hvorfor den angstramte ikke bare kan tage sig sammen og overvinde angsten. Men det er vigtigt at huske på, at angsten opleves ægte og virkelig for den angstramte, selvom den udefra set virker overdreven og urealistisk. Den angstramte er ikke selv herre over angsten, og det kan være en lang og udfordrende rejse at finde vej ud af den.
Det er vigtigt at forstå angsten
Når vi ser en elsket med angst, ønsker vi at gøre alt i vores magt for at hjælpe eller fikse situationen. Det kan være fristende at fortælle den angstramte, hvad de skal gøre eller hvordan de kan tænke anderledes for at lindre deres angst. Men det er vigtigt at huske på, at angsten ikke kan fixes på den måde. Den angstramte kan ikke bare slappe af eller stoppe med at tænke angstfremkaldende tanker med et enkelt råd eller en simpel opfordring.
Derfor er det vigtigt at undgå ‘ordner-refleksen’ og i stedet hjælpe den angstramte med at udforske deres angst. Vi kan hjælpe dem ved at spørge nærmere ind til de tanker, der fremkalder angsten. Vi kan vise dem, at vi er villige til at lytte og forstå deres situation, og at de ikke er alene i deres kamp mod angsten.
Når vi sammen med den angstramte har afdækket, hvad der er det værste, der kan ske, kan vi hjælpe dem med at udforske deres katastrofetanker. Vi kan stille spørgsmål såsom: “Hvad siger din fornuft til det?” eller “Hvis det var en af dine venner, der havde en sådan tanke, hvad ville du så sige til vedkommende?”
Husk hvad der hjælper den angstramte
Som pårørende til en person med angst kan det være svært at vide, hvordan man bedst hjælper. Det naturlige instinkt er ofte at skærme den angstramte fra de situationer, der udløser angsten. Men det er vigtigt at huske på, at vores handlinger som pårørende kan være med til at vedligeholde angsten og gøre den værre på længere sigt.
Vi skal derfor undgå at blive en del af angstens vedligeholdende mekanismer. Det betyder, at vi som pårørende skal støtte personen og ikke angsten. Vi skal hjælpe den angstramte med at planlægge, hvordan han eller hun kan konfrontere angsten i små skridt. Vi skal ikke skærme personen fra frygtede situationer eller medbringe sikkerhedsadfærd, der kun forstærker angsten.
Pas på med at give løfter
Når man er tæt på en person med angst, er det normalt at ønske at beskytte og berolige vedkommende. Men ofte er det ikke den bedste måde at hjælpe på. Forsikringer og beroligelse kan virke som en kortvarig løsning, men det vedligeholder blot angstens vedvarende cyklus. Det er svært at se den angstramte kæmpe med frygt og tvivl, men som pårørende kan man hjælpe ved at stille de rigtige spørgsmål og lade den angstramte udforske angsten selv. På den måde bliver vedkommende bedre rustet til at tackle angstfyldte tanker og undgå at blive afhængig af beroligende udsagn fra andre. Det er vigtigt at huske på, at trappen ud af sikkerhedsadfærd kan tage tid og kræver tålmodighed og støtte fra pårørende.
Skal jeg tag styringen?
Det er helt normalt som pårørende at føle sig magtesløs, når man ser en elsket kæmpe med angst. Det kan være fristende at tage kontrol og forsøge at tvinge den angstramte til at gøre ting, som han eller hun ikke har lyst til. Men det er vigtigt at huske på, at tvang aldrig er en løsning, når det kommer til angst.
Tværtimod kan det forværre angsten og skabe en utryg relation mellem dig og den angstramte. Det er vigtigt at respektere den angstramtes grænser og hjælpe ham eller hende med at finde en måde at udfordre angsten på, som føles tryg og overkommelig.
Sammen kan I undersøge, hvordan udfordringen kan deles op i mindre bidder, så den angstramte gradvist kan arbejde hen imod at overvinde angsten. Det er vigtigt at tage det i den angstramtes tempo og at tilbyde støtte og opmuntring undervejs.
Støt og vær opmærksom
Når du er tæt på en person med angst, kan det være svært at se ham eller hende lide. Du vil måske gerne hjælpe, men det er vigtigt at huske, at det kan være svært for den angstramte at tage imod hjælp, når angsten har taget over.
Det bedste, du kan gøre, når den angstramte er midt i en angstfremkaldende situation, er at være der og støtte ham eller hende. Lad være med at blive ophidset eller vred, da det kan gøre det værre. Vent med at tale om, hvad I sammen kan gøre for at bekæmpe angsten, til den har lagt sig.
Det kan være en god ide at aftale, hvordan du bedst kan støtte den angstramte, når han eller hun oplever angst. Nogle angstramte har behov for at være alene, mens andre har brug for et kram eller bare en beroligende stemme. Vær opmærksom på den angstramtes behov og forsøg at støtte på den bedst mulige måde.
Søg hjælp
Det kan være svært for den angstramte at erkende, at de har brug for hjælp, og nogle gange kan de føle, at de ikke ønsker at belaste andre med deres problemer. Som pårørende kan du hjælpe ved at være en støtte og en kilde til opmuntring og håb.
En god måde at hjælpe den angstramte med at søge hjælp er at undersøge de forskellige behandlingsmuligheder sammen og hjælpe med at finde en professionel, der kan hjælpe med at tackle angsten. Det kan også være en god ide at tage med den angstramte til behandlingen i starten, for at give dem den ekstra støtte og tryghed, de har brug for.
Det er vigtigt at huske på, at ubehandlet angst kan få alvorlige konsekvenser for den angstramtes liv, og derfor er det afgørende, at de får den hjælp, de har brug for.
Husk at pas på dig selv
At være pårørende til en angstramt kan være en udfordrende og følelsesmæssigt krævende opgave. Det kan være en tung byrde at se en, man holder af, kæmpe med angst og føle sig magtesløs i forhold til at hjælpe.
Det er vigtigt, at du husker på at tage vare på dig selv, så du kan være en støtte for den angstramte. Det kan betyde, at du skal sætte tid af til at passe på dig selv og dine egne behov. Det kan være svært at bevare en nogenlunde normal hverdag med normale aktiviteter og sociale relationer, når man er pårørende til en angstramt. Men det kan være nødvendigt for at holde balancen i sit eget liv.
Det er ikke unormalt, at man som pårørende til en angstramt selv kan udvikle en belastningsreaktion eller en depression på grund af det følelsesmæssige pres. Derfor er det vigtigt, at man selv passer på sin mentale sundhed og søger hjælp, hvis man mærker, at det bliver for meget.
Som pårørende til en alvorligt angstramt kan man få økonomisk støtte til psykologhjælp gennem en henvisning fra den praktiserende læge. Det kan være en vigtig støtte, når man føler sig overvældet og har brug for at tale med en professionel om de udfordringer, man står overfor som pårørende til en angstramt.
Husk på, at det at passe på dig selv som pårørende også er en vigtig del af at støtte den angstramte. Ved at tage vare på dig selv, kan du være en bedre støtte og en bedre ressource for den angstramte i hans eller hendes kamp mod angsten.
